Dans og musik

i Midgård

Les Lanciers og andre kædedanse

Vi danser hver anden tirsdag formiddag. Alle er hjertelig velkommen - både nybegyndere og øvede.

Vi har danset Lanciers siden juli 2007. Vi er 3-4 kvadriller hver gang, og hvis det ikke passer, danser vi med blind makker, så man kan sagtens møde op uden en fast makker.

Tidspunkt

Tirsdage
kl. 10.15 - 11.15.

Kontakt receptionen for datoer.
Vejleder Mette

Linedance

Linedance er en amerikansk folkedans, der hører under country & westerndans. Den blev opfundet for ca. 150 år siden. Dansen bliver danset uden partner på rækker og linjer, deraf navnet linedance (lajndans). Vi bestræber os på en grundig instruktion i et passende tempo, så alle har en mulighed for at være med.

Vi lægger stor vægt på, at det skal være socialt og sjovt at gå til linedance.

Når man først er blevet introduceret til linedance, vil dansen uundgåeligt have en positiv effekt på humøret, men sandelig også på helbredet. Men pas på! Man kan blive frygtelig afhængig af linedance.

Vi er ca. 100 "friskonister" fordelt på fem hold. Gennemsnitsalderen er ca. 67 år.

Tidspunkter

  • Tirsdag kl. 09.00-10.00
  • Onsdag kl. 14.15–15.15
  • Onsdag kl. 15.30–16.30
  • Fredag kl. 09.15–10.15
  • Fredag kl. 10.30–11.30

Tovholder: Jens Kristensen

Instruktører: Alice Hvidtfeld, Birgit Larsen, Conny Grøn og Lene Wismann

Kontaktperson

Skulle dette have vakt din interesse, kan du henvende dig til

Else Torndahl
tlf. 58 53 16 22

for nærmere oplysninger, da vi har en enkelt plads, hvis du har gået til linedance før.

Musik og sang

vi er en lille grumme M/K som hygger os med sang og musik. Hans spiller guitar og jeg spiller på klaver.

Vi spiller populær musik, nyt og gammelt, viser og slagere.

Hver anden onsdag kl. 18.30 - ca. 21.00

Tovholder: Lene Lindebjerg

Seniordans?

International Seniordans er en danseform, som Dansk Senior dans har fælles med 12 lande. Seniordans har rødder i internationale folkedanse, men det kan også være historiske danse, gamle selskabsdanse og danse til nyere musik. Seniordans er IKKE pardans, men vi danser rød eller blå og kan med lethed møde op alene.

Seniordans er stedet

  • Hvor tempo og sværhedsgrad afpasses gruppen
  • Hvor partnerskift er indbygget i dansene
  • Hvortil man ikke behøver komme parvis
  • Hvor alle kan være med uanset alder og køn
  • Hvor musikken er glad, varieret og iørefaldende

Seniordans er en fysisk udfordring og ikke sværere, end alle kan være med. Seniordansere er glade friske folk med gå-på-mod og godt humør. Dansen giver god motion, og man får nye venner og et fornøjeligt samvær med andre.

Har du lyst at prøve, så mød bare op, vi har også plads til dig.

Tidspunkter

  • Mandag kl. 9.30 – 10.50, dans.

Vejleder Mette

Sanggruppe

Er du glad for at synge så mød op fredag eftermiddag, hvor vi mødes og synger sammen.

Tidspunkt

Fredag kl. 12.45-14.45

Tovholder er Bent Nielsen

Siden er sidst opdateret 28. oktober 2021