Hygge og samvær

Bankospil

Hver torsdag eftermiddag står den på bankospil. Når vi har spillet i ca. tre kvarter til en time, er der kaffepause.

Efter pausen spiller vi videre til spillet er slut. Så hjælpes vi ad med oprydning og går hjem med endnu en dejlig oplevelse i hverdagen.

I årets løb bliver der arrangeret 1 tur ud i det blå eller i naturen. Disse ture er delvist sponsoreret af overskud fra Banko og er altid spændende at komme med på, for vi ved aldrig, hvor de går hen.

Tidspunkt

  • Torsdag kl. 13.00-15.00

Vejledere: Else.

Billard

Det er alsidigt og morsomt at spille billard. Du kan melde dig til på listen i billardrummet.
Desuden afholder billardgruppen forårs- og juleturnering for brugere af billardrummet.

Hilsen billardgruppen: Alf, Finn og Gunnar

Tidspunkt

  • Mandag til fredag kl. 08.30-15.30
  • Onsdag er der et hold kun for kvinder kl. 12.30-14.00
  • Onsdag kl. 19-21

Kortspil

Kan du lide at spille kort, kan du henvende dig til køkkenpersonalet som vil være behjælpelig med at oprette hold.

Tidspunkt

  • Frit valg alle dage, hvis I er en gruppe.

Madgruppe for kvinder

Vi mødes hver tirsdag kl. 15.45 og starter med kaffe og hyggesnak, inden vi sammen går i gang med aftenens menu.

Madholdet planlægger i fællesskab madaftener, spændende opskrifter og indkøb for nogle uger af gangen. Vi lader os inspirere af mange forskellige opskrifter fra madbøger, kogebøger og TV.

Der dækkes et smukt bord med blomster og levende lys og middagen nydes i en hyggelig atmosfære mens "verdens-situationen" vendes. Yderligere har vi enkelte ture ud af huset, hvor vi tager til f.eks. Picnic Koncert, går på restaurant eller besøger hinanden til en spændende mad-aften.

  • Tirsdag kl. 15.45-19.00

Tovholder Birgit Hansen

Madgruppe for mænd "Rigeligt med smør"

Det lyder så banalt "Madholdet" så tillad os i det følge at fortælle lidt om, hvordan vi bruger Midgårds køkken til seriøs madlavning og lige så seriøs hygge.

Tro nu ikke at det er "finere madlavning for mænd" eller "madlavning for finere mænd", for det er det bestemt ikke.

Vi er seks ualmindeligt almindelige mænd, som laver ganske almindelige danske hverdagsretter. Lyder det kedeligt - tja, men vi hygger os med det. Vi aftaler hvilke retter, vi skal lave, vi kopierer og distribuerer opskrifterne, vi køber ind, fordeler opgaverne og laver maden under overholdelse af den bedste køkkenhygiejne.

Mens maden simrer i gryderne går snakken, og vi er i den heldige situation, at alle emner kan vendes og drejes. Nogle får ret og andre uret, men alle deltager. Der bliver sunget, grædt og grinet og snart venter et godt måltid med et glas vin til.

Så er de så, at vi "slår mave" et øjeblik, inden køkkenaktiviteten fortsætter. Der skal vaske op og gøres rent, vi deler jo køkkenet med andre brugere af huset, så alt skal efterlades i samme stand, som vi selv ønsker at forefinde det næste gang, vi kommer, og det gør vi næsten hver onsdag kl. 16.00 og nej, vi laver ikke mad ud af huset.

Indledningsvis fortaltes at vi er seks mænd på holdet, og flere kan vi desværre ikke være , hvis der også skal være plads til armbevægelserne, når vi svinger potter og pander. Vi kunne ellers godt unde andre, at opleve et sådan sammenhold og samarbejde, men alle er velkomne til at kigge ind, for at blive skrevet på vores venteliste. 
Preben Rasmussen 

Pusterummet

Den Boligsociale Fonds lokalafdeling inviterer i samarbejde med Midgård til hygge og samvær.
Vi drikker en kop kaffe sammen. Har du lyst til håndarbejde, et spil kort eller bare en god "snak", er det stedet at mødes. 
Vi taler i fællesskab om tiltag til nye aktiviteter.

  • Mandag kl. 14-17

Tovholder Britta Clemmesen

Siden er sidst opdateret 5. januar 2022