Mandag, tirsdag og onsdag aften

Aktiviteter fra kl. 16.00 - 21.00

Billard

Det er alsidigt og morsomt at spille billard. Du kan melde dig til på listen i billardrummet.
Desuden afholder billardgruppen forårs- og juleturnering for brugere af billardrummet.

Hilsen billardgruppen: Tove, Alf, Finn og Gunnar

Tidspunkt Billard

  • Onsdag kl. 19.00-21.00

Glasværksted

NB: Kun øvede.

Der er ingen vejledere onsdag aften.

Tidspunkt Glasværksted

  • Kl. 16.00-21.00

Hygge og samvær for alle

Den Boligsociale Fonds lokalafdeling inviterer i samarbejde med Midgård til hygge og samvær.
Vi spiser og drikker en kop kaffe sammen. Har du lyst til håndarbejde, et spil kort eller bare en god ”snak”, er det stedet at mødes.
Vi taler i fællesskab om tiltag til nye aktiviteter.
Vi skiftes til at lave en let anretning. Ønsker du at spise med, skal du tilmelde dig til Britta på telefon 50 81 26 73 senest fredagen før.
Kom og vær med.

  • Mandage 16.00 – 19.00

Tovholder: Britta Clemmensen

Madgruppe for kvinder

Vi mødes hver tirsdag kl. 15.45 og starter med kaffe og hyggesnak, inden vi sammen går i gang med aftenens menu.

Madholdet planlægger i fællesskab madaftener, spændende opskrifter og indkøb for nogle uger af gangen. Vi lader os inspirere af mange forskellige opskrifter fra madbøger, kogebøger og TV.

Der dækkes et smukt bord med blomster og levende lys og middagen nydes i en hyggelig atmosfære mens ”verdens-situationen” vendes.              Yderligere har vi enkelte ture ud af huset, hvor vi tager til f.eks. Picnic Koncert, går på restaurant eller besøger hinanden til en spændende mad-aften.

  • Tirsdage kl. 15.45-19.00

Tovholder:

Marianne

Madgruppe for mænd

"Rigeligt med Smør".

Det lyder så banalt "Madholdet" så tillad os i det følge at fortælle lidt om, hvordan vi bruger Midgårds køkken til seriøs madlavning og lige så seriøs hygge.

Tro nu ikke at det er "finere madlavning for mænd" eller "madlavning for finere mænd", for det er det bestemt ikke.

Vi er seks ualmindeligt almindelige mænd, som laver ganske almindelige danske hverdagsretter. Lyder det kedeligt - tja, men vi hygger os med det. Vi aftaler hvilke retter, vi skal lave, vi kopierer og distribuerer opskrifterne, vi køber ind, fordeler opgaverne og laver maden under overholdelse af den bedste køkkenhygiejne.

Mens maden simrer i gryderne går snakken, og vi er i den heldige situation at alle emner kan vendes og drejes. Nogle får ret og andre uret, men alle deltager. "Der bliver sunget, grædt og grinet" og snart venter et godt måltid med et glas vin til.

Så er det så at vi "slår mave" et øjeblik, inden køkkenaktiviteten fortsætter. Der skal vaskes op og gøres rent, vi deler jo køkkenet med andre brugere af Huset, så alt skal efterlades i samme stand, som vi selv ønsker at forefinde det næste gang, vi kommer. Og det gør vi næsten hver onsdag kl. 16:00…og nej, vi laver ikke mad ud af Huset.

Indledningsvis fortaltes at vi er seks mænd på holdet - og flere kan vi desværre ikke være, hvis der også skal være plads til armbevægelserne, når vi svinger potter og pander. Vi kunne ellers godt unde andre at opleve et sådan sammenhold og samarbejde, men alle er velkomne til at kigge ind for at blive skrevet på vores venteliste.

Erik M. Hansen

Musik og sang

Vi er en lille gruppe M/K som hygger os med sang og musik. Hans spiller på guitar, og jeg spiller på klaver.

Vi spiller populær musik, nyt og gammelt, viser og slagere.

  • Hver anden onsdag kl. 18.30 - ca. 21.00

Tovholder: Lene Lindebjerg

Strikke café

Onsdag kl. 14:30 til kl. 17:00 har vi strikke café, dvs. vil man hellere brodere eller hækle eller andet håndarbejde, er man velkommen til det.

Vi sidder en 6 - 8 kvinder og hygger os med vores håndarbejde samtidig med at vi snakker, spiser vores medbragte mad, drikker kaffe m.m.

Du er meget velkommen til at deltage, vi sidder i "avisrummet".

Else.

Siden er sidst opdateret 20. maj 2019