SMART-træning

Aktivitetscentrene tilbyder SMART-træning til hjernen

Få skærpet hukommelsen og styr på balancen med den nye træningsform SMART Træning

Nu har du muligheden for at gøre hovedet helt skarpt. DGI’s koncept SMART Træning er kommet til aktivitetscentrene, og her får du trænet flere forskellige dele af din hjerne, så den virker, som den skal.

Centrene har haft flere instruktører på kursus hos DGI, så de nu er helt klar til at give dig den bedste oplevelse med SMART Træning. Træningen er for alle, og det henvender sig især til mennesker, der har behov for at skabe mere overskud i deres hverdag.

SMART Træning er bygget op om øvelser, der træner forskellige dele af hjernen. For eksempel kan du få en øvelse, hvor du skal huske om du skal kaste en stor eller en lille bold, eller om det er dem begge, mens du samtidig svinger den ene arm til en bestemt rytme.

Smart træning for alle

Træningen tager typisk en time, og i den periode bliver holdet præsenteret for masser af forskellige typer øvelser, så I når hele vejen rundt om hjernen.

Øvelserne er ikke fysisk hårde, men hovedet kommer på arbejde. Træningen skal hjælpe dig til at være mere fokuseret, effektiv og åben over for ny læring i din hverdag.

SMART-træningshold på Aktivitetscentrene:

Mandag

Atkærcenteret kl. 13-14

Tilmelding på 58573220

Tirsdag

Rådmandscentret kl. 13.30-14.30
Holdet er for fysisk aktive
Tilmelding på telefon 58194686

Onsdag

Rådmandscentret kl. 11-12
Holdet er for mindre fysisk aktive

Tilmelding på telefon 58194686

Torsdage:

Atkærcenteret kl. 9.30 – 10.30
Tilmelding på 58573220

Fredage:

Midgård Kl. 12.30 - 13.30 (i lige uger)

Siden er sidst opdateret 21. oktober 2019